Til mundtlig eksamen i tysk lytter censor og eksaminator ikke kun efter, om du kan sætningerne rigtigt. De lytter efter, om du kan strukturere det, du siger — om du kan indlede en mening, være uenig med nogen, give et eksempel og runde af, uden at det lyder som en række løsrevne sætninger. Det er præcis det, faste vendinger gør for dig. De er stilladset, du kan hænge dit tyske op på, mens du taler.
Herunder er 20 vendinger, inddelt efter hvad de bruges til. Lær dem ikke som en liste, du skal kunne udenad til en quiz — lær dem som værktøjer, du tager i brug, når du øver dig på at tale om et emne.
Til at indlede din mening
1. Meiner Meinung nach …
Meiner Meinung nach ist Deutsch eine wichtige Sprache. — Bemærk ordstillingen: “meiner Meinung nach” fylder første plads i sætningen, så verbet (“ist”) kommer lige efter. Det er den mest udbredte fejl med denne vending — eleven sætter subjektet (“Deutsch”) først af vane fra dansk, og glemmer at verbet skal stå på andenpladsen i sætningen, ikke efter subjektet.
2. Ich bin der Meinung, dass …
Ich bin der Meinung, dass Bewegung wichtig ist. — Efter “dass” rykker verbet (“ist”) helt om til sidst i sætningen. Det er den anden klassiske ordstillingsfejl: at glemme, at “dass” er en ledsætningsindleder, og verbet derfor ikke kan blive stående på andenpladsen.
3. Ich denke, dass … / Ich glaube, dass …
Ich glaube, dass die Prüfung nicht so schwer wird. — Samme regel som ovenfor. “Denken” og “glauben” er blandt de mest brugte verber til at indlede en holdning, og begge trækker “dass” med sig.
4. Ich finde es wichtig, dass …
Ich finde es wichtig, dass man regelmäßig übt. — En god variation, når du allerede har brugt “ich denke” et par gange. Eksaminator lægger mærke til variation i sprog, ikke kun korrekthed.
Til at afveje for og imod
5. Einerseits …, andererseits …
Einerseits macht Sport Spaß, andererseits kostet er auch Zeit. — Begge halvdele er selvstændige hovedsætninger, så verbet står lige efter “einerseits” og igen lige efter “andererseits”.
6. Auf der einen Seite …, auf der anderen Seite …
Auf der einen Seite lernt man viel, auf der anderen Seite ist es anstrengend. — En lidt mere formel variant af nummer 5. Brug den, når du taler om et emne med to klare sider, for eksempel fordele og ulemper ved sociale medier.
Til enighed og uenighed
7. Das stimmt, aber …
Das stimmt, aber es gibt auch Nachteile. — Den letteste måde at anerkende et modargument på, før du selv kommer med dit eget.
8. Ich stimme dir zu, dass …
Ich stimme dir zu, dass Bewegung gesund ist. — “Zustimmen” er et adskilt verbum (“stimme … zu”), og det styrer dativ: det er “dir”, ikke “dich”. Denne dativfejl er meget udbredt, fordi “at give nogen ret” på dansk ikke signalerer noget kasus.
9. Ich bin nicht einverstanden, weil …
Ich bin nicht einverstanden, weil ich anderer Meinung bin. — Her kommer den vending, der afslører flest ordstillingsfejl til eksamen: se afsnittet om weil og denn nedenfor, før du bruger den i praksis.
10. Ich sehe das anders, denn …
Ich sehe das anders, denn diese Meinung teile ich nicht. — En mere naturlig, mundtlig måde at være uenig på end nummer 9. Bemærk, at “denn” IKKE ændrer ordstillingen — mere om det om lidt.
Til eksempler og begrundelser
11. Zum Beispiel …
Zum Beispiel gibt es in Deutschland viele Dialekte. — Fremhævet foran i sætningen som her, tager “zum Beispiel” andenpladsen fra subjektet, ligesom “meiner Meinung nach” gør det.
12. Ein gutes Beispiel dafür ist …
Ein gutes Beispiel dafür ist der Dialekt in Bayern. — God til at underbygge en påstand konkret, i stedet for at blive hængende i det generelle.
13. Das liegt daran, dass …
Das liegt daran, dass viele Wörter ähnlich klingen. — Bruges til at forklare en årsag. Igen: “dass” sender verbet til sidst i sætningen.
Til at tilføje og drage konsekvenser
14. Deshalb … / Deswegen …
Deshalb ist es sinnvoll, jeden Tag ein bisschen zu üben. — Markerer en konsekvens af det, du lige har sagt. Fungerer som forbindelsen mellem to sætninger i din mundtlige fremstilling.
15. Außerdem …
Außerdem lernt man dabei auch etwas über die Kultur. — Din vending, når du vil tilføje endnu et argument, uden at det lyder som en ny, løsrevet sætning.
Til sammenligninger
16. Im Vergleich zu …
Im Vergleich zu Dänemark hat Deutschland mehr Einwohner. — “Zu” styrer dativ, og landenavne uden artikel bøjes ikke — derfor “zu Dänemark”, ikke “zu Dänemarks”.
17. Im Gegensatz zu …
Im Gegensatz zu meiner Schwester mag ich keinen Fußball. — Samme dativ-styring som ovenfor: “meiner Schwester”. God til at kontrastere to synspunkter eller to personer i din tale.
Til at sætte en betingelse
18. Es kommt darauf an, ob …
Es kommt darauf an, ob man genug übt. — En fremragende vending, når svaret på et spørgsmål fra eksaminator faktisk er “det kommer an på”. Den signalerer nuanceret tænkning i stedet for et fladt ja eller nej.
Til at opsummere og afslutte
19. Zusammenfassend lässt sich sagen, dass …
Zusammenfassend lässt sich sagen, dass regelmäßige Übung sehr wichtig ist. — Din tegn til eksaminator om, at du er ved at runde af — brug den bevidst, ikke tilfældigt midt i et resonnement.
20. Abschließend möchte ich sagen, dass …
Abschließend möchte ich sagen, dass die mündliche Prüfung mit guter Vorbereitung machbar ist. — En værdig afslutning på et længere svar. Efterlader et ordentligt indtryk, fordi du selv markerer, at du er færdig, i stedet for bare at stoppe med at tale.
Den ordstillingsfejl, der går igen: weil eller denn
Nummer 9 og 10 ovenfor betyder næsten det samme — “fordi” — men de opfører sig grammatisk helt forskelligt, og det er her, jeg retter flest fejl hos danske elever.
Weil er en underordnende konjunktion. Den sender det bøjede verbum om til allersidst i sætningen:
Ich bin nicht einverstanden, weil ich anderer Meinung bin.
Denn er en sideordnende konjunktion. Den ændrer intet ved ordstillingen — verbet bliver stående på sin normale plads:
Ich bin nicht einverstanden, denn ich bin anderer Meinung.
Forvirringen opstår, fordi dansk kun har ét ord, “fordi”, og det opfører sig som en hovedsætning uanset hvad — verbet flytter sig aldrig. Danske elever overfører den vane til tysk og sætter verbet forkert efter “weil”, eller omvendt tror de, at “denn” også kræver verbet til sidst. Den eneste måde at få det ind under huden er at øve begge vendinger højt, som faste par, indtil forskellen sidder i munden og ikke kun i hovedet.
Sådan bruger du listen i praksis
Vælg ikke bare tre-fire vendinger og prop dem ind i en tale, du har lært udenad. Eksaminator hører tydeligt, når en sætning er memoreret og ikke tænkt. Brug i stedet listen som en øvelse: tag et emne fra din pensumliste — for eksempel et tema, I har arbejdet med i klassen — og tal højt om det i to minutter, mens du bevidst forsøger at få mindst fem forskellige vendinger fra listen med. Gør det tre-fire gange med forskellige emner, og vendingerne bliver til noget, du griber automatisk, i stedet for noget, du leder efter midt i en sætning.
Det er også her, den mundtlige eksamen adskiller sig fra den skriftlige: du har ikke tid til at tænke dig om på samme måde. Jo mere automatiseret strukturen er, desto mere overskud har du til rent faktisk at svare præcist på det, du bliver spurgt om.
Er det svært at få ordstillingen efter weil, dass og denn til at sidde fast, eller har du brug for at øve en hel mundtlig fremlæggelse højt med feedback undervejs, er det noget, vi arbejder målrettet med i eksamenshjælp til tysk — særligt op til den mundtlige del, hvor strukturen og ordstillingen tæller lige så meget som selve indholdet. Har du gymnasialt tysk, er det ofte netop kombinationen af faste vendinger og korrekt ordstilling, der løfter karakteren mest på kort tid. Se mere om, hvordan et forløb kan se ud, hvis du vil vide, hvad det koster at komme i gang.
