Skriver du SRP med tysk som et af dine to fag på STX, støder du før eller siden på et krav, mange elever først opdager i sidste øjeblik: opgaven skal ikke kun analyseres og diskuteres — en del af den skal også skrives på fremmedsproget. Det er ikke en detalje, du kan overlade til Google Oversæt aftenen før aflevering. Det er en selvstændig skrivedisciplin, der belønner forberedelse og straffer hastværk hårdere end resten af opgaven.
Kravet, mange glemmer: resumé på fremmedsproget
Skrives SRP i to fag, hvoraf det ene er et fremmedsprog som tysk, skal du udarbejde et resumé af opgaven på selve fremmedsproget — ikke en oversættelse af den danske konklusion, men et selvstændigt, kortfattet sammendrag på tysk. Det fylder typisk en halv til en hel side og bedømmes som en del af den samlede sproglige vurdering. Går du på SSO eller SOP, er kravet ikke nødvendigvis identisk med STX’s — spørg din vejleder tidligt, så du ved præcis, hvad der forventes, i stedet for at gætte dig frem to dage før deadline.
Sådan bygger du resuméet op
Et godt resumé har en fast struktur: problemformulering, metode, de vigtigste resultater og en kort konklusion — i den rækkefølge, uden mellemregninger eller nye argumenter, du ikke allerede har bygget op i selve opgaven. Det skrives i nutid, i tredje person, og uden personlige vendinger som „jeg synes“ eller „jeg vil vise“. En sætning som „Der Text zeigt, dass sich die Hauptperson im Verlauf der Handlung entwickelt.“ (Teksten viser, at hovedpersonen udvikler sig i løbet af handlingen) rammer den objektive, refererende tone, som resuméet skal have.
Den fejl, der afslører et oversat resumé med det samme
Den mest afslørende fejl opstår, når resuméet er skrevet på dansk først og derefter oversat — ord for ord, med dansk sætningsbygning som skabelon. Det ses tydeligst i faste vendinger, hvor dansk og tysk ikke følges ad. „Romanen handler om efterkrigstiden“ bliver ofte til den forkerte „Der Roman handelt über die Nachkriegszeit“, fordi „om“ instinktivt oversættes til über. Men handeln tager altid von: „Der Roman handelt von der Nachkriegszeit in Deutschland.“ Der findes ingen undtagelse fra den regel — lær vendingen udenad, så du ikke skal tænke over den under tidspres.
Den anden klassiske fejl handler om ordstilling, og den rammer selv elever, der ellers kender reglen. Under tidspres falder mange tilbage til dansk sætningsrytme og skriver „Der Text zeigt, dass die Hauptperson sich entwickelt im Verlauf der Handlung“ — hvor det bøjede verbum (entwickelt) er sluppet ud af sin plads. I en ledsætning efter dass skal det bøjede verbum stå allersidst, uden undtagelse: „…dass sich die Hauptperson im Verlauf der Handlung entwickelt.“ Skriv resuméet i god tid, og læs det højt for dig selv bagefter — den slags fejl hører man ofte, før man ser dem.
Akademisk tysk foretrækker substantiver frem for verber
Ud over grammatikken er der en stilistisk forskel, som løfter et resumé fra korrekt til akademisk: tysk videnskabeligt sprog foretrækker navneord frem for verber, hvor dansk ofte gør det modsatte. En sætning som „Der Autor benutzt viele Symbole, um Isolation darzustellen“ (Forfatteren bruger mange symboler til at fremstille isolation) er korrekt, men lyder mere som talt sprog. Den akademiske variant omformer handlingen til et substantiv: „Die Verwendung von Symbolen dient der Darstellung von Isolation.“ (Brugen af symboler tjener til at fremstille isolation.) Den slags substantivering — Verwendung i stedet for benutzen, Darstellung i stedet for darstellen — er ikke noget, du skal tvinge ind i hver sætning, men et par af dem i resuméet signalerer, at du kender registret for akademisk tysk, ikke kun grammatikken.
Kasus falder først fra hinanden, når du har mindst tid til at tjekke det
Det samme mønster går igen med kasus efter præpositioner: reglen om, at stedspræpositioner som in og an styrer dativ ved ro og akkusativ ved bevægelse, sidder de fleste elever inde med i det daglige — men under tidspres, når resuméet skrives sidst og hurtigst, er det netop her, fejlene sniger sig ind. „Die Handlung spielt in der Stadt“ (dativ, ingen bevægelse) bliver til den forkerte „…spielt in die Stadt“, fordi hjernen automatisk vælger den hyppigste form. Planlæg derfor resuméet som en selvstændig, sidste skriveopgave med sin egen korrekturrunde — ikke noget, du klasker sammen, mens du egentlig er færdig med opgaven i hovedet.
Sådan citerer du korrekt fra tyske kilder
Bruger du et direkte citat fra en tysksproget kilde et sted i opgaven, skal citatet stå ordret og grammatisk uændret, uanset hvordan resten af din sætning er bygget op omkring det — du retter aldrig i et originalcitats bøjning for at få det til at passe grammatisk ind. Sæt citatet i anførselstegn med sidehenvisning, og lad selve din egen sætning tilpasse sig citatet, ikke omvendt: „Wie es in der Quelle heißt: ‚Der Krieg hat alles zerstört.‘“ Er du i tvivl om, hvordan et citat skal falde naturligt ind i din egen sætning uden at ændre dets grammatik, er det bedre at introducere det med et kolon end at presse det ind som et led i din egen sætningskonstruktion.
Skriv sprogdelen tidligt, ikke som den sidste opgave
Den røde tråd i alt ovenstående er den samme: sprogdelen af SRP er ikke en formalitet, du klarer af på en halv time natten før aflevering. De fejl, der koster flest point — handeln über i stedet for handeln von, verbet der ikke står sidst i ledsætningen, kasus der vælter under tidspres — opstår næsten altid, fordi resuméet er skrevet sidst, hurtigst og under mest pres. Planlæg i stedet, at den tyske del skal være klar mindst et par dage før afleveringen, så der er tid til en ordentlig korrekturlæsning. Har du brug for en second opinion på både sprog og struktur, før du afleverer, kan du se, hvad et forløb koster, under priser og pakker.
