Mange elever kan de tyske ord og en stor del af grammatikken — og leverer alligevel en stil, der får en middelmådig karakter. Ikke fordi sproget er forkert, men fordi teksten ikke hænger sammen. Sætningerne står ved siden af hinanden i stedet for at bygge videre på hinanden, og læseren skal selv regne ud, hvordan de hænger sammen.
Det er ikke et ordforrådsproblem. Det er et struktur-problem, og det kan man lære sig ud af på kortere tid, end de fleste tror.
Tre dele med hver sin opgave
En tysk stil — uanset om det er en kortere fremstilling eller en større opgave — har typisk tre dele, og hver del har en klar funktion, som du skal kende, før du kan skrive den godt.
Einleitung (indledning) præsenterer emnet og fortæller læseren, hvad teksten vil undersøge eller argumentere for. Den skal ikke opsummere konklusionen — kun sætte rammen.
Hauptteil (hoveddel) er der, hvor argumenterne, analysen eller fortællingen udfolder sig. Det er også her, sammenhængen mellem afsnit typisk falder fra hinanden, hvis den ikke er bygget bevidst op.
Schluss (konklusion) samler trådene og svarer tilbage på det, indledningen stillede op — uden bare at gentage den med andre ord.
Problemet er sjældent, at eleverne ikke kender de tre dele. Problemet er, at de ikke ved, hvad der binder dem sammen indeni — og det er konnektorerne.
Indledningen skal sætte rammen, ikke referere alt
En indledning, der starter med at fortælle alt, hvad teksten senere vil bevise, efterlader ingen grund til at læse resten. Hold den kort og præcis:
In diesem Aufsatz geht es um die Rolle der sozialen Medien im Alltag von Jugendlichen. — en enkel og korrekt måde at præsentere emnet på. Bemærk at es geht um styrer akkusativ (die Rolle), ikke dativ — en fejl, der sniger sig ind, når eleven i stedet tænker på es geht som “det handler om” og glemmer, at “um” altid trækker akkusativ med sig.
Im Folgenden werde ich zeigen, dass … er en anden fast vending, der fungerer godt som overgang fra indledning til hoveddel — men husk, at “dass” sender verbet om til sidst i sætningen (mere om det om lidt).
Hoveddelen bæres af konnektorer
Det, der for alvor adskiller en stil, der “hænger sammen”, fra en, der ikke gør, er brugen af konnektorer — bindeord der viser, hvordan én sætning forholder sig til den forrige: er det en modsætning, en årsag, en konsekvens?
Der findes tre typer, og de opfører sig forskelligt i sætningen. Det er her de fleste danske elever laver ordstillingsfejl, fordi de tre typer kræver tre forskellige positioner for verbet.
1. Sideordnende konnektorer (und, aber, oder, denn, sondern) ændrer intet ved ordstillingen. De sætter sig på plads 0, og verbet bliver stående på sin normale andenplads:
Ich lerne viel Vokabular, aber ich vergesse es schnell wieder.
2. Underordnende konnektorer (weil, dass, obwohl, während, wenn) sender verbet om til sidst i sætningen:
Ich lerne jeden Tag Deutsch, weil ich die Prüfung bestehen möchte.
Læg mærke til rækkefølgen efter “weil”: subjekt (ich), objekt (die Prüfung), og til sidst begge verber (bestehen möchte). Det er den klassiske forhindring — eleven husker, at verbet skal til sidst, men glemmer, at begge verber i en sammensat verbalkonstruktion rykker med, ikke kun det ene.
3. Adverbielle konnektorer (deshalb, trotzdem, außerdem, dennoch, allerdings) er dem, der driller mest for danske elever, fordi de ligner sideordnende konnektorer, men opfører sig som et helt sætningsled. De optager selv plads 1, og det tvinger subjekt og verbum til at bytte plads:
Viele Schüler lernen nur für die Prüfung. Deshalb vergessen sie das Vokabular schnell wieder.
Den typiske fejl ser sådan ud: “Deshalb sie vergessen das Vokabular” — eleven placerer subjektet lige efter konnektoren, som man ville gøre på engelsk (“therefore they forget”). Men tysk er et V2-sprog: verbet skal stå på sætningens anden plads, uanset hvad der optager den første. Når “deshalb” selv fylder plads 1, må subjektet rykke om på plads 3, og verbet ind på plads 2: “Deshalb vergessen sie das Vokabular.”
Det gode ved denne regel er, at dansk faktisk følger samme princip — dansk er også et V2-sprog (“Derfor glemmer de ordforrådet” har verbet på andenpladsen, ikke subjektet). Fejlen opstår typisk, fordi eleven ubevidst tænker på den engelske sætningsstruktur, ikke fordi reglen er fremmed for dansk.
Konklusionen samler uden at gentage
En svag konklusion gentager bare indledningen med andre ord. En stærk konklusion binder trådene fra hoveddelen sammen og svarer konkret tilbage på det, indledningen stillede op.
Zusammenfassend lässt sich sagen, dass … og Abschließend kann man festhalten, dass … er begge faste, korrekte vendinger til at åbne konklusionen. Begge trækker “dass” med sig, så husk verbet til sidst i det følgende led.
Undgå at introducere helt nyt stof i konklusionen — det hører til i hoveddelen. Konklusionens eneste opgave er at samle op og svare.
Afsnit er ikke tilfældige linjeskift
Ud over konnektorerne er der én ting mere, der afslører en velstruktureret tekst med det samme: afsnitsinddelingen. Hvert afsnit bør bære én idé eller ét argument. Når en elev skriver hele hoveddelen som ét langt afsnit bundet sammen af “und dann … und dann …”, mister teksten sin struktur, selvom hver enkelt sætning er grammatisk korrekt.
En god tommelfingerregel: kan du sætte en overskrift på afsnittet — “her argumenterer jeg for X” eller “her viser jeg det modsatte synspunkt” — er det sandsynligvis et afsnit, der hænger rigtigt sammen. Kan du ikke, er det tid til at dele det op.
Til de større opgaver
I SRP, SSO og SOP vejer strukturen endnu tungere, fordi opgaverne er længere, og censor bedømmer netop den røde tråd som et selvstændigt kriterium. De samme principper gælder — bare i større skala og med flere afsnit, der hver især skal holde sammenhængen ved lige gennem en længere tekst.
Til sidst
En god tysk tekst er ikke først og fremmest en tekst uden grammatiske fejl — det er en tekst, hvor læseren aldrig er i tvivl om, hvordan én sætning hænger sammen med den forrige. Det opnår du med tre klare dele, konnektorer der bruges rigtigt, og afsnit, der hver bærer én idé.
Er det konnektorernes ordstilling eller selve opbygningen af hoveddelen, der volder problemer, er det typisk noget, der kan rettes op på forholdsvis hurtigt med målrettet træning — noget vi arbejder med både i den løbende lektiehjælp på gymnasieniveau og i den direkte eksamenshjælp, når en skriftlig eksamen nærmer sig. Vi starter altid med en gratis samtale om, hvor det præcist er, det driller.
