Mange elever i 9. klasse har hørt rygter om afgangsprøven i tysk, længe før de selv skal op til den — som regel rygter, der gør den mere skræmmende, end den er. Det korte svar er, at prøven er mundtlig, at den bygger på materiale du kender fra undervisningen, og at den belønner elever, der tør tale, langt mere end den straffer små fejl.
Denne artikel gennemgår, hvordan prøven typisk er skruet sammen, hvilke emner der går igen år efter år, og hvad censor og lærer faktisk lægger vægt på, når de sætter karakter.
Prøven er mundtlig — ikke skriftlig
I modsætning til dansk, matematik og engelsk har tysk som andet fremmedsprog ingen skriftlig afgangsprøve. Hele bedømmelsen sker ved en mundtlig samtale, hvor du enten prøves alene eller sammen med en klassekammerat, afhængigt af hvilken prøveform din skole har valgt det pågældende år.
Der findes typisk to måder, prøven kan gribes an på: en udgave hvor du får forberedelsestid alene med et stykke ukendt materiale, og en udgave hvor du prøves parvis uden forberedelsestid, ud fra en blanding af kendt og ukendt materiale — for eksempel en tekst, I har arbejdet med i timerne, og et billede, I ikke har set før. Hvilken model der bruges hos jer, bestemmer skolen fra år til år, så det er værd at spørge din lærer tidligt i forløbet, i stedet for at gætte.
Det, prøveformerne har til fælles, er formålet: at se, om du kan begå dig mundtligt på tysk om et emne, der ligner det, I har arbejdet med — ikke om du kan huske en grammatikbog udenad.
Emnerne, der går igen
Tysk i 9. klasse handler i høj grad om hverdagsliv, og det gælder også til prøven. Materialet — tekster, billeder eller begge dele — kredser typisk om emner, alle elever kan sige noget om, uanset hvor godt et ordforråd de har:
- Familie, venner og fritid
- Skole og lektier
- Bolig og hverdag
- Ferie og rejser
- Mad og sundhed
- Fremtidsplaner — hvad du gerne vil efter 9. klasse
Fordelen ved, at emnerne er så genkendelige, er, at du kan forberede ordforråd på dem hjemmefra, uden at vide præcis, hvilket billede eller hvilken tekst du selv trækker.
Sådan taler du om et billede eller en tekst
Uanset om du får et billede eller en kort tekst, er det en stor hjælp at have nogle faste vendinger klar, så du ikke skal opfinde sætningsstarten midt i eksamenssituationen:
- Auf dem Bild sehe ich eine Familie, die am Tisch sitzt. (På billedet ser jeg en familie, der sidder ved bordet.) — en fast måde at åbne beskrivelsen af et billede på.
- In meiner Freizeit spiele ich Fußball und höre Musik. (I min fritid spiller jeg fodbold og hører musik.) — brug den samme sætningsstruktur til dine egne hobbyer.
- Ich glaube, dass Sport sehr wichtig für Jugendliche ist. (Jeg tror, at sport er meget vigtigt for unge.) — sådan giver du en kort mening om emnet, ikke bare en beskrivelse.
- Ich finde das Thema interessant, weil es um Freundschaft geht. (Jeg synes, emnet er interessant, fordi det handler om venskab.) — begrund altid din holdning med et weil, det viser, du kan mere end enkeltord.
- Zum Schluss möchte ich sagen, dass ich das Bild sehr interessant finde. (Til sidst vil jeg gerne sige, at jeg synes, billedet er meget interessant.) — en naturlig måde at runde af på, når du er ved at løbe tør for mere at sige.
Bemærk ordstillingen i sætningerne med dass og weil: udsagnsordet rykker om til sidst i sætningen. Det er en af de regler, der først for alvor sidder fast, når du har brugt den mundtligt mange gange — ikke kun læst den i en bog.
Når du løber tør for ord
Det sker for alle til en mundtlig prøve: du mangler et ord, eller du bliver i tvivl om, hvad du lige har sagt. Det afgørende er, at du bliver ved med at tale tysk, i stedet for at skifte til dansk eller gå helt i stå:
- Wie heißt das auf Deutsch? (Hvad hedder det på tysk?) — helt legitimt at spørge om, og det viser censor, at du tænker aktivt på sproget.
- Kannst du die Frage bitte wiederholen? (Kan du godt lige gentage spørgsmålet?) — køber dig et par sekunder uden at det virker som en undskyldning.
- Ich bin mir nicht sicher, aber ich glaube, es ist so. (Jeg er ikke helt sikker, men jeg tror, det er sådan.) — en naturlig måde at svare på, selv når du er i tvivl.
Hvad censor og lærer faktisk lytter efter
Den mest udbredte misforståelse er, at prøven handler om at undgå fejl. I virkeligheden bliver du bedømt på, om du kan holde en samtale i gang på tysk, om du forstår det materiale, du får forelagt, og om du tør svare — også når du ikke er hundrede procent sikker på grammatikken. En elev, der taler i hele sætninger med enkelte fejl, klarer sig typisk bedre end en elev, der kun siger enkeltord for at være sikker på at have ret.
Det betyder ikke, at grammatikken er ligegyldig — men den skal støtte din mundtlighed, ikke stå i vejen for den. Kender du for eksempel de mest almindelige fejl, danske elever laver i tysk, er der en god chance for, at du selv genkender dem hos dig selv, når du øver dig op til prøven.
Sådan bruger du ugerne op til prøven
Den mest effektive forberedelse ligner selve prøvesituationen mere, jo tættere du kommer på datoen:
- Øv højt, ikke kun stille læsning. Beskriv et tilfældigt billede fra en avis eller et opslag på tysk, højt for dig selv, i to minutter ad gangen.
- Byg dit eget lille ordforråd op om de faste emner — familie, fritid, skole, ferie — så du altid har noget at sige, uanset hvad du trækker.
- Øv med en makker eller en forælder, der stiller opfølgende spørgsmål, du ikke har forberedt svar på. Det træner præcis den evne, prøven faktisk tester.
- Spørg din lærer, hvilken prøveform I bruger i år, så du ved, om du skal forberede dig alene eller sammen med en klassekammerat.
Jo mere forberedelsen ligner virkeligheden — tidsbegrænset, mundtlig og med en modpart, der stiller spørgsmål — jo mindre overraskende føles selve prøvedagen.
Vi arbejder løbende med eksamensforberedelse til folkeskolens afgangsprøve i tysk, blandt andet med eksamenssimulationer, hvor eleven møder den samme type spørgsmål og feedback som til den rigtige prøve. Er I i gang med forberedelsen i god tid, tilbyder vi også løbende lektiehjælp i tysk til grundskoleelever, hvor vi starter med at finde ud af, præcis hvor det knirker.
