En elev, der netop har lært at bruge wann korrekt i spørgsmål, begår tit den næste fejl med det samme: at bruge wann også i almindelige sætninger med “når”. Dansk har kun ét ord til det tidsmæssige når og hvornår, men tysk skelner mellem tre forskellige ord, afhængigt af om sætningen er et spørgsmål, en enkeltstående begivenhed i fortiden, eller noget helt tredje. Forveksler du dem, er fejlen let at høre for en tysklærer, og den dukker op igen og igen i både skriftlige opgaver og til mundtlig eksamen.
Wann — kun i spørgsmål
Wann er det ord, du kender fra dansk “hvornår”, og det bruges kun, når sætningen rent faktisk er et spørgsmål — direkte eller indirekte:
- Wann kommst du? (Hvornår kommer du?)
- Ich weiß nicht, wann du kommst. (Jeg ved ikke, hvornår du kommer.)
Det andet eksempel har ikke spørgsmålstegn, men det er stadig en spørgen efter et tidspunkt — blot formuleret som en bisætning — og derfor stadig wann. Hele familien af tyske spørgeord, inklusive wann, kan du læse mere udfoldet om i artiklen om tyske spørgeord.
Als — én enkeltstående begivenhed i fortiden
Als bruges, når sætningen handler om noget, der skete én gang i fortiden og ikke gentog sig:
- Als ich zehn Jahre alt war, zogen wir nach Hamburg. (Da jeg var ti år, flyttede vi til Hamborg.)
Bemærk ordstillingen: i bisætningen med als rykker verbet (war) helt til sidst, og i hovedsætningen bagefter rykker verbet (zogen) om foran subjektet. Det er den samme ordstillingsregel, som gælder for alle bisætninger på tysk — også dem med wenn og wann.
Det afgørende ord er “enkeltstående”. At være ti år er noget, der strækker sig over tid, men det tæller stadig som én sammenhængende, ikke-gentagen periode i den enkelte persons liv — derfor als, ikke wenn.
Vær desuden opmærksom på, at als også findes med en helt anden betydning, som intet har med tid at gøre: i sammenligninger svarer det til dansk “end”. Lukas ist größer als sein Bruder. (Lukas er højere end sin bror.) Her er der intet bisætningsled og ingen verb-til-sidst-regel — als binder bare to ting sammen i en sammenligning, ligesom “end” gør på dansk. De to brug ligner hinanden i skriftbilledet, men har intet med hinanden at gøre grammatisk, og du kender dem fra hinanden på, at sammenligningen aldrig danner en selvstændig bisætning med sit eget verbum.
Wenn — alt det der ikke er als eller wann
Wenn dækker resten: nutid, fremtid, og gentagne begivenheder i fortiden — samt betingelser, hvor dansk ville sige “hvis”:
- Wenn ich Zeit habe, rufe ich dich an. (Når jeg har tid, ringer jeg til dig.)
- Wenn du Zeit hast, kannst du mir helfen. (Hvis du har tid, kan du hjælpe mig.)
- Jedes Mal, wenn ich nach Berlin fuhr, regnete es. (Hver gang jeg kørte til Berlin, regnede det.)
Det sidste eksempel er den sætning, der overrasker flest elever: den står i fortid (fuhr, regnete), men bruger stadig wenn, fordi begivenheden gentog sig — “hver gang”. Var det kun sket én gang, skulle det have heddet als. Det afgørende er altså ikke tiden, men om begivenheden er enkeltstående eller gentagen.
Læg også mærke til, at wenn på tysk dækker både dansk “når” og dansk “hvis”, uden at skifte ord. Det er ikke en fejl i tysk — det er dansk, der har to ord, hvor tysk nøjes med ét. Hvilken betydning der er tale om, afgør du altid ud fra sammenhængen, ikke ud fra selve ordet: Wenn ich Zeit habe, rufe ich dich an kan både forstås som “når jeg får tid” (det sker med sikkerhed på et tidspunkt) og som “hvis jeg får tid” (det er usikkert, om det sker). Begge læsninger er korrekt tysk, og en dansk sætning ville faktisk skulle vælge mellem de to for at være præcis.
Den klassiske danske fejl
Fordi dansk kun har når og hvornår, er den mest udbredte fejl at overføre wann til almindelige sætninger: Wann ich nach Hause komme, mache ich Essen. ✗ Det skal være Wenn ich nach Hause komme, mache ich Essen. ✓ (Når jeg kommer hjem, laver jeg mad.) Sætningen er ikke et spørgsmål, så wann hører ikke til her, selv om den danske oversættelse starter med et ord, der lyder som et spørgeord.
Den anden udbredte fejl går den modsatte vej: at bruge als om noget, der gentager sig, blot fordi det ligger i fortiden. Spørg altid: sker det én gang, eller sker det flere gange? Kun svaret “én gang” giver als.
Bonus for de viderekomne: wenn kan udelades
I mere formel eller skriftlig tysk — den slags, der ofte efterspørges i en god stil eller en SRP — kan wenn i betingende sætninger udelades helt. Verbet rykker i stedet helt om til første plads i bisætningen, og hovedsætningen begynder gerne med dann:
- Habe ich Zeit, dann rufe ich dich an. (Har jeg tid, så ringer jeg til dig.)
Denne konstruktion findes kun ved betingelser (der, hvor dansk ville sige “hvis”), aldrig ved de rent tidsmæssige brug af wenn eller ved als. Du behøver ikke selv bruge den for at bestå en eksamen, men du bør kunne genkende den, hvis du møder den i en tekst — og kan du bruge den rigtigt i din egen skriftlige tysk, er det et tydeligt tegn på et højere sprogligt niveau.
Hurtig tjekliste
| Situation | Ord |
|---|---|
| Spørgsmål, direkte eller indirekte | wann |
| Én enkeltstående begivenhed i fortiden | als |
| Gentagen begivenhed — også i fortiden | wenn |
| Nutid, fremtid eller betingelse (“hvis”) | wenn |
| Sammenligning (“end”) | als (anden betydning) |
Hvorfor det er værd at lære ordentligt
Forvekslingen mellem wenn, als og wann er en af de fejl, en censor bemærker hurtigt, fordi den går igen i både skriftlige opgaver og mundtlig eksamen — og fordi reglen, når den er lært, er let at anvende konsekvent. Det gælder i en almindelig stil, men i endnu højere grad i en SRP eller SOP, hvor sprogrigtighed ofte vægtes som et selvstændigt bedømmelseskriterium. Spørg dig selv: spørger jeg, eller fortæller jeg om noget, der skete én gang eller gentog sig? Svarer du rigtigt på det, vælger du næsten altid det rette ord — og det er præcis den slags regel, der sidder fast med lidt målrettet lektiehjælp i tysk.
