På dansk spørger vi “hvor bor du”, “hvor skal du hen” og “hvor kommer du fra” – og bruger samme lille ord, hvor, til alle tre. På tysk er det tre forskellige spørgeord: wo, wohin og woher. Det samme gælder hvornår: du tror måske, det altid hedder wann på tysk, men det gælder kun i spørgsmål. Her er en samlet gennemgang af de tyske spørgeord – ikke bare hvad de betyder, men hvornår du rent faktisk bruger hvilket.
Wer og was – hvem og hvad bøjer sig efter kasus
Wer betyder hvem, og was betyder hvad – men wer bøjes efter samme kasusmønster, du allerede kender fra personlige pronominer:
- wer (hvem) – nominativ, subjekt: Wer ist das? (Hvem er det?)
- wen (hvem) – akkusativ, direkte objekt: Wen siehst du? (Hvem ser du?)
- wem (hvem) – dativ, indirekte objekt: Wem hilfst du? (Hvem hjælper du?)
- wessen (hvis) – genitiv, ejerskab: Wessen Buch ist das? (Hvis bog er det?)
Dansk har kun ét ord, “hvem”, til alle fire – det er derfor, danske elever som regel griber til wer i alle sammenhænge, selv hvor verbet kræver akkusativ eller dativ. Tommelfingerreglen er den samme, du bruger ved almindelige substantiver: spørg, hvilken kasus verbet styrer, og bøj spørgeordet derefter. Was er nemmere, fordi det har samme form i nominativ og akkusativ: Was ist das? og Was siehst du? bruger begge was.
Wo, wohin eller woher – dansk har ét ord, tysk har tre
Den mest hyppige forveksling for danske elever handler ikke om kasus, men om retning. På dansk klarer “hvor” alt arbejdet: Hvor bor du? Hvor skal du hen? Hvor kommer du fra? På tysk skelner sproget mellem, om der sker en bevægelse, og i hvilken retning den går:
- wo – stedet, ingen bevægelse: Wo wohnst du? (Hvor bor du?)
- wohin – bevægelse hen imod et sted: Wohin fährst du? (Hvor skal du hen?)
- woher – bevægelse fra et sted: Woher kommst du? (Hvor kommer du fra?)
I daglig, talt tysk hører du ofte spørgeordet delt i to, med hin eller her flyttet til sidst i sætningen: Wo fährst du hin? og Wo kommst du her? Betydningen er den samme, men til skriftlig tysk og eksamen er den samlede form, wohin og woher, den sikre løsning. Den typiske fejl er at bruge wo om alle tre, fordi det er det ord, der ligner det danske “hvor” – men siger du kun Wo fährst du? uden hin, lyder det, som om du spørger, hvor bussen kører rundt i, ikke hvor den er på vej hen.
Wann – hvornår, men kun i spørgsmål
Wann betyder hvornår, og det er her den anden klassiske forveksling ligger. Wann bruges i direkte og indirekte spørgsmål:
- Wann beginnt der Unterricht? (Hvornår begynder undervisningen?)
- Ich weiß nicht, wann der Unterricht beginnt. (Jeg ved ikke, hvornår undervisningen begynder.)
Men så snart “når” ikke længere er et spørgsmål, men en bisætning i en almindelig sætning – “når jeg kommer hjem, laver jeg mad” – skifter tysk til et andet ord, nemlig wenn (eller als, hvis det er en enkeltstående begivenhed i fortiden): Wenn ich nach Hause komme, koche ich. Her bruger du aldrig wann. Det er en separat regel med sine egne undtagelser, men pointen at tage med herfra er: er sætningen et spørgsmål, eller kan du sætte spørgsmålstegn efter den – brug wann. Er det en bisætning i en almindelig udsagnssætning, er svaret aldrig wann.
Warum, wieso, weshalb og weswegen – fire ord for hvorfor
Alle fire betyder hvorfor, og du kan som regel bruge dem i flæng – det er ikke en kasus- eller retningsregel som ovenfor, men en forskel i tone:
- warum – det neutrale, mest almindelige valg: Warum lernst du Deutsch?
- wieso – mere uformelt, bruges meget i tale: Wieso denn?
- weshalb og weswegen – lidt mere formelt og skriftligt
Du kommer ikke til at lave en fejl ved at vælge warum konsekvent – det er det sikre valg i både skriftlig og mundtlig tysk.
Wie – hvordan, og fælden med “hvad hedder du”
Wie betyder hvordan, men den mest almindelige faldgrube ligger netop dér, hvor dansk ikke bruger hvordan. “Hvad hedder du?” lyder, som om det skal være was på tysk – men tysk spørger reelt “hvordan kaldes du”, altså med wie: Wie heißt du?, ikke was heißt du. Samme mønster i Wie geht es dir? (Hvordan går det / Hvordan har du det?).
Wie bruges også foran mængdeudtryk, og her skal du vælge mellem to former: wie viel til det, du ikke kan tælle i styk (Wie viel kostet das? – Hvor meget koster det?), og wie viele til det, du kan tælle (Wie viele Geschwister hast du? – Hvor mange søskende har du?).
Welcher, welche, welches – hvilken bøjer sig som et kendeord
Welche betyder hvilken/hvilket/hvilke, og i modsætning til de andre spørgeord ovenfor bøjer welche sig fuldstændig efter køn, kasus og tal – præcis som et bestemt kendeord:
- Welcher Film läuft heute? (Hvilken film går i dag?) – hankøn, nominativ
- Welchen Film siehst du? (Hvilken film ser du?) – hankøn, akkusativ: endelsen skifter fra -er til -en, fordi sehen styrer akkusativ
- Welche Farbe magst du? (Hvilken farve kan du bedst lide?) – hunkøn, samme form i nominativ og akkusativ
Det er samme endelsesmønster, du allerede kender fra der, die og das – welche- følger bare den bøjningstabel, et bestemt kendeord allerede har, ikke sin egen.
Spørgeord er noget af det første, du bruger aktivt i en samtale på tysk – til mundtlig eksamen stiller censor dig spørgsmål, og du skal både forstå dem og selv kunne spørge tilbage. Det er derfor et fast punkt i den lektiehjælp i tysk, vi giver, uanset om eleven går i folkeskolen og skal op til afgangsprøven, eller er i gymnasiet og møder flere af ordene i tekstanalyse og mundtlige fremlæggelser. Får du styr på forskellen mellem wo, wohin og woher, og på hvornår wann reelt er det rigtige ord, forsvinder to af de fejl, der ellers er nemme at høre i en mundtlig eksamen.
Det er ikke mange ord at holde styr på – syv-otte spørgeord og et par bøjningsmønstre, du allerede kender fra andre steder i grammatikken. Går du dem igennem én for én, næste gang du skal stille eller besvare et spørgsmål på tysk, bliver valget hurtigt automatisk.
