De fleste elever, der er nervøse for mundtlig eksamen i tysk, er ikke nervøse for grammatikken. De er nervøse for at stå alene i lokalet og skulle tale flydende om noget, de ikke har set før. Og det er faktisk en god nyhed, for den del kan du træne målrettet — meget mere målrettet, end de fleste tror.
Denne artikel gennemgår, hvordan eksamen er skruet sammen, hvilken struktur du kan bruge til stort set enhver ukendt tekst, og hvilke faste vendinger der holder dig kørende, når du løber tør for ord midt i en sætning.
Sådan er eksamen bygget op
På STX, HHX og HF tager den mundtlige eksamen i tysk udgangspunkt i et ukendt tekststykke, du typisk får udleveret med forberedelsestid. Derefter følger en samtale med eksaminator og censor, hvor du først præsenterer teksten og derefter taler videre om emnet — ofte med perspektivering til pensum eller til din egen hverdag.
Det, der bliver bedømt, er ikke kun grammatisk korrekthed. Censor og eksaminator lytter efter, om du kan holde en samtale i gang på tysk, om du forstår teksten i dybden, og om du tør sige noget, selv når du ikke er sikker på, at det er hundrede procent rigtigt. En elev, der taler flydende med nogle fejl, klarer sig typisk bedre end en elev, der tier for at undgå fejl.
Trin 1: Byg en fast struktur, du kan bruge til enhver tekst
Det, der gør en ukendt tekst mindre skræmmende, er, at du ikke behøver at opfinde en ny tilgang hver gang. Brug den samme grundstruktur, uanset hvad teksten handler om:
- Indledning — hvad er teksten, og hvor er den fra? Der vorliegende Text, der in der Zeitschrift Der Spiegel erschienen ist, handelt von…
- Resumé — hvad sker der i teksten, kort fortalt? Zunächst geht es um… Im weiteren Verlauf beschreibt der Autor, wie…
- Analyse — hvordan er teksten bygget op, og hvilke virkemidler bruges? Der Autor benutzt viele Beispiele, um seine Meinung zu unterstützen.
- Perspektivering — hvad har det med dig eller pensum at gøre? Das Thema hängt eng mit unserem Unterrichtsthema über… zusammen.
Fordelen ved en fast skabelon er, at du aldrig sidder helt fastlåst. Selv hvis du er i tvivl om et enkelt ord i teksten, ved du altid, hvilket næste skridt du skal tage i din gennemgang.
Trin 2: Lær vendinger, der holder samtalen kørende
Det, der for alvor adskiller en flydende eksamen fra en stakåndet en, er ikke ordforrådet om selve emnet — det er de små sætninger, der binder dine tanker sammen, og som du kan bruge uanset tekstens indhold:
- Meiner Meinung nach ist das ein sehr aktuelles Thema. (Efter min mening er det et meget aktuelt emne.)
- Einerseits finde ich das positiv, andererseits sehe ich auch Nachteile. (På den ene side synes jeg, det er positivt, på den anden side ser jeg også ulemper.)
- Ich bin der Meinung, dass wir mehr darüber nachdenken sollten. (Jeg mener, at vi bør tænke mere over det.)
- Zusammenfassend lässt sich sagen, dass der Text ein wichtiges Problem anspricht. (Sammenfattende kan man sige, at teksten berører et vigtigt problem.)
Lær disse vendinger udenad, så de sidder automatisk. Til eksamen skal din hjerne bruge sin kapacitet på at tænke på indhold — ikke på at konstruere sætningsstarten fra bunden hver gang.
Trin 3: Hav en plan for, når du løber tør for ord
Det sker for alle, uanset niveau: du mangler et ord, eller du mister tråden midt i en sætning. Det, der afgør, om det bliver et problem, er, hvad du gør i det øjeblik. At gå i panik og skifte til dansk er den eneste rigtige fejl her — alt andet er redningsplanke:
- Wie sagt man das noch mal auf Deutsch? (Hvordan siger man lige det på tysk?) — det er helt legitimt at spørge, og det viser, at du tænker aktivt på sproget.
- Ich muss kurz überlegen. (Jeg skal lige tænke mig om.) — en naturlig pause, som enhver modersmålstaler også ville tage.
- Ich meine damit, dass… (Jeg mener dermed, at…) — brug den, når du vil omformulere i stedet for at finde det helt rigtige ord.
- Können Sie die Frage bitte wiederholen? (Kan De/du venligst gentage spørgsmålet?) — køber dig tid, uden at det virker som en undskyldning.
Bemærk i øvrigt, at nervøsitet ofte er der, hvor de mest automatiserede regler pludselig glipper — som at glemme, om noget hedder der, die eller das. Jo bedre det grundlæggende system sidder, jo mindre falder det fra hinanden under pres. Har du styr på systemet, kan du læse mere om det i vores gennemgang af der, die og das.
Trin 4: Øv på den måde, eksamen faktisk foregår
Den mest almindelige fejl i forberedelsen er at læse tysk i stedet for at tale tysk. Du kan læse aldrig så mange tekster — hvis du ikke har talt højt om dem, ved du ikke, om ordene faktisk kommer ud af munden, når det gælder. Tre ting, der virker:
- Optag dig selv, mens du analyserer en ukendt tekst højt. Lyt bagefter — de fleste opdager selv, hvor de gentager samme fyldord eller mister strukturen.
- Øv med en makker, der spiller eksaminator. Lad vedkommende stille opfølgende spørgsmål, du ikke har forberedt svar på. Det er præcis den situation, du skal kunne håndtere til eksamen.
- Arbejd med en ny ukendt tekst hver uge i de sidste seks til ti uger. Det er tidsrammen, vi normalt anbefaler til gymnasieelever, fordi det giver nok gentagelser til, at strukturen bliver automatisk.
Sådan bruger du de sidste uger
Jo tættere du kommer på eksamen, jo mere bør din øvelse ligne selve situationen: tidsbegrænset forberedelse, højtlæsning af egne tanker, og samtale med en, der udfordrer dig — ikke bare stille læsning i en bog. Det er den overgang, mange springer over, og det er ofte den, der afgør, om nervøsiteten tager over på selve dagen.
Vi arbejder løbende med mundtlig eksamensforberedelse på gymnasieniveau, blandt andet med eksamenssimulationer, hvor du får den samme type feedback, som du møder til den rigtige eksamen. Er du i gang med forberedelsen og kan mærke, at det især er strukturen eller flydendheden, der driller, tilbyder vi forløb til både eksamenshjælp generelt og til gymnasieelever, hvor vi starter med at finde ud af, præcis hvor det knirker.
